top of page

Forretnings- og Handelsbetingelser.

Logo.png


Ved tidsbestilling godkender du følgende vilkår:

 

Permanent Makeup:
1: Vi tager et depositum på 1000 kr. ved nye permanent makeup behandlinger, de 500 kr. bliver fratrukket den første behandling og de næste 500 kr. bliver fratrukket efterbehandlingen som sker 4-6 uger efter.  

Alle andre opfyldninger af permanent makeup bliver der taget et depositum på 500 kr. ved booking af tid. 

Vi skal have modtaget pengene før tiden kan ses som reserveret.

Beløbet bliver trukket fra behandlingens pris efter endt behandling. 

2:  Afbud skal ske senest 48 timer før behandlingens start, ved senere afbud mistes ens depositum. Ved udeblivelse uden afbud faktureres man 70% af behandlingens pris.

3: Afbud kan kun ske ved at ringe pr. tlf. 30 86 20 30.

4: Alle priser er i danske kroner og inklusiv 25 % moms.

5: Betaling foregår enten kontant eller mobilepay

(Vi tager ikke dankort)

6: Det er din pligt at fortælle og booke tid til en Gratis konsultation hvis du har:

* Gammel permanent makeup (lavet i anden klinik)
* Medicinsk behandling (især blodfortyndende medicin,)
* Solbrændt hud.

* Ar i og omkring brynet.
* Svær acne.
* I medicinsk behandling for acne, eller andre betændelsestilstande.

* Er allergiker overfor tattoo pigmenter

* Andre sygdomme / Hudsygdomme.

OBS: Vi behandler ikke gravide / eller hvis du ammer. 

Ved fremmøde med et af overnævnte, uden forudgående konsultation vil man blive opkrævet behandlingens FULDE beløb, UDEN UNDTAGELSER, hvis behandlingen ikke kan gennemføres!

7: Hvis du får blodfortyndende medicin, som fiskeolie, lettere smertestillende osv. bedes du holde en pause fra disse nogle dage optil, snak evt. med din egen læge først, dette gælder ved alle behandlinger!  Vi fraråder ligeledes at drikke alkohol 24 timer op til behandlingen da dette også er blodfortyndende. 

8: Vi fraråder på det kraftigste at man bruger bedøvelsescreme inden behandlingen (Især Emla creme) da det kan få huden til at hæve og blive sej at arbejde i, dette kan give et uens og mindre pænt resultat.

Vi bedøver undervejs i behandlingen. 

9: Kunden er selv ansvarlig for, at overholde de anviste retningslinjer, aftercare mm. som behandleren sætter dig ind før du forlader klinikken, ligeledes er kunden selv ansvarlig for bookning af tid til efterbehandlinger 4-6 uger efter sin første behandling, booker man tid senere end 8 uger efter takseres det som en opfyldning af farven eller som en ny behandling hvis der er gået så lang tid, at der ikke er tilstrækkeligt med farve tilbage så vi kan lave en opfyldning.

10: Du må ikke have fået foretaget Botox eller Filler behandlinger 14 dage før din permanent makeup behandling. 

11. Hvis du har fået lavet kosmetiske behandlinger i ansigtet skal du kontakte din behandler før du booker en tid til permanent makeup, da området kan være hævet længe efter et indgreb og derfor har stor betydning for din permanent makeup. 

12: Et afbrudt behandlingsforløb er på eget ansvar og behandler kan ikke stilles til ansvar for dette. 

13: Vi synes det er super hyggeligt med besøg i klinikken og man må gerne medbringe en veninde eller et familie medlem, vi beder dog om at der bliver taget hensyn til at der forgår behandlinger i klinikken som både er stille behandlinger men også koncentrations behandlinger. Ledsager er meget velkommen til at vente i vente området, der er gratis the, kaffe og kakao og blade der kan læses i.

Ligeledes elsker vi også børn men da vi både har elektriske maskiner, og varm voks stående fremme, ser vi helst børn ikke opholder sig i klinikken uden en voksen.

På forhånd tak.

SHR Hårfjerning:

1.  Vi tager et depositum på 500 kr. når du booker din første tid til SHR hårfjerning, dit depositum følger dit forløb og vil blive trukket fra ved din sidste behandling. 

2. Udebliver du fra en behandling eller melder afbud senere end 24 timer vil du miste dit depositum. 

3. Du er selv ansvarlig for at overholde dine tider og det interval på 3-4 uger imellem dine behandlinger, vi kan ikke stilles til ansvar for et ikke overholdt forløb. 

 

Cryo Sauna: 

Afbud skal ske senest 24 timer før din behandling, på tlf. 30862030

udeblivelse uden afbud vil blive fakturaret med behandlingens pris. 

 

 

Vær opmærksom på vores kosmetolog har sin egen afbudspolitik, den kan læses på hendes online booking.

 

 

 

Alle afbud skal ske på tlf. 30 86 20 30

Husk du altid kan spørge hvis du er i tvivl.

Bedste hilsner

All About Beauty 

Tlf. 30 86 20 30

bottom of page