Om shading teknikkerne (Ombre- & powderbrows)

Shading teknikkerne er en procedure, hvor man, ved hjælp af specielfremstillade nåle og udstyr, deponerer pigment øverst i det dermale hudlag. Grundet den overfladiske placering af pigmentet vil det gradvist falme over tid og man skal således være indstillet på, at man ca. 1 gang årligt skal have frisket sin permanent makeup op, såfremt at man ønsker at bevare sin Permanente Makeup. Det svinger fra person til person hvor ofte man skal have en opfriskning af farven, det afhænger blandt andet af den enkeltes hudtype, livsstil, medicinforbrug, brug af sol, makeup og rense produkter. 

Shading teknikkerne er skyggelægning af brynet, der lægges en skygge i den facon/form, som brynet skal have, bagved de eksisterende hår. Ved at fade farverne ud til fx. en ombre effekt giver det et mere neutralt look end ved full shading hvor hele brynet får samme farve (powderbrows). Shading teknikkerne egner sig godt til de fleste især hvis du mangler dele af naturbrynet eller er vant til at tegne dine bryn op. 

I modsætning til, hvad mange måske tror, så kan ombre brows / Shading sagtens laves meget naturligt, som en let pudderagtig effekt. Det giver dog et mere make-up èt look end hairstrokes, også selvom det laves meget blødt og naturligt og det er derfor et godt valg til dem, som altid tegner deres bryn op, hvad enten det er med en blød pensel og skygge eller et mere optegnet udtryk med blyant.

Formen af øjenbryn beregnes efter det gyldne snit (phi 1,618) og ansigts morfologi. Symmetri bestemmes ved hjælp af en applikationen, og optegningen foregår, mens kundernes øjne er lukkede, på den måde er de mimiske muskler, der kan påvirke øjenbrynenes symmetri, afslappet.

Pigmenter & udstyr: 

Udstyr:

Jeg benytter kun Nouveau Contours maskiner og nåle som er af den højeste kvalitet, hvilket sikrer en nøjagtighed på brøkdele af en millimeter for at kunne levere de absolut bedste resultater. Computeren kan styre nålens frekvens og nøjagtighed til 0,01 sekunder. I overensstemmelse med de strenge regler i EU, benyttes der naturligvis altid en ny og steril nål, til hver kunde og nålemodulet vil altid blive kasseret og destrueret efter behandlingen. Du kan derfor være fuldstændig tryg ved, at din behandling.

Pigmenter: 

Det er vigtigt at forstå, at vi arbejder med ANSIGTSPIGMENTER og ikke tattoo pigmenter, resultatet er derfor ikke blivende. (Deraf kommer navnet Semi permanent makeup)
Det er forbudt ved lov, at tatovere i ansigtet, og ligeledes ikke ønskværdigt, at få en blivende tatovering i ansigtet, da ansigtet med alderen ændrer karakter.

Jeg bruger Li pigmenter når jeg arbejder med shading teknikkerne.

Li pigments har eksisteret siden 1992 og har siden da, udelukkende beskæftiget sig med fremstillelse af pigmenter til Permanent makeup. Dette fokus på fremstilling af pigmenter, samt den mangeårige erfaring som ligger bag udviklingen af LI pigmenter, har placeret dem blandt de absolut mest eftertragtede og anvendte pigmenter til brug ved Permanent makeup på verdensplan.

De er I særdeleshed anerkendte for deres stabilitet, holdbarhed og sikkerhed.
•EU godkendte pigmenter
•INGEN tungmetaller
•INGEN konserveringsmidler
•INGEN parfume
•INGEN PPD
•Fuldt forenelig med ResAP 2008
•Testet og Certificeret af CTL laboratoriet i Tyskland
•Gamma steriliserede monodoser
•Patenteret fusions teknologi
•23 års bevist sikkerhed, ydeevne og stabilitet

​Holdbarhed: 

Farvens holdbarhed afhænger primært af, om huden er fedtet. Des mere oilieret hud, des kortere levetid har farven i huden. Sved, sol og overdrevet brug af makeup og renseprodukter kan også reducere farvens holdbarhed.

Alle former for permanent makeup skal opfriskes ca. 1 gang årligt. Ved at opfriske din permanente makeup ca. 1 gang årligt sikrer du dig det bedste resultat og et bryn der altid ser pænt ud. Når der refereres til, at permanent makeup holder i 2-5 år (Ved hairstrokes) og 5-10 år (Ved ombre- og powderbrows) er det en sandhed med modifikationer. Det er korrekt, at der kan sidde farverester i disse år, men man kommer altså ikke udenom, at skulle genopfriske sin permanente makeup ca. 1 gang årligt hvis man altid vil have et flot resultat.

Smerten under behandlingen er individuel. Bange og nervøse kunder og kunder, der har deres menstruation føler normalt stærkere smerter, mens andre kunder sammenligner smerten med den, de føler når de plukker øjenbryn. Der anvendes bedøvelsescremer under behandlingen, som kan fjerne ubehag under behandlingen.

Det ophelede resultat afhænger af flere faktorer:

  • Kroppens kemi, herunder spiller kosttilskud og medicin også en væsentlig rolle.
  • Hvad du udsætter din permanente makeup for fx. sol, renseprodukter, cremer, saltvand, sved, makeup osv.
  • Aftercare: Det er vigtigt du overholder de foreskrevne regler omkring din aftercare, samt må du ALDRIG pille i såret, da det trækker pigmentet med ud og kan danne ar.

Der er VIGTIGT at forstå, at artisten ikke har indflydelse på din ophelingsfase, din krops kemi, hvad du eksponerer din permanente makeup for og, at da vi er individuelle, er der også individuelle ophelingsfaser, således også individuelle resultater.

Nogle kan nøjes med 1 efterbehandling og andre 2-3 efterbehandlinger, (størstedelen kan dog nøjes med 1) 

Gammel permanent makeup:

Har du gammel permanent makeup som er lavet hos en anden klinik, men ønsker vi enten skal give dem en opfriskning af farven eller lave en helt ny form til dig, skal vi snakke med dig til en gratis konsultation først. Dette er for at vurdere hvordan din nuværende form er samt hvordan din farve ser ud. Du skal være opmærksom på det kan kræve flere efterbehandlinger at gå ind og lave et nyt bryn ovenpå et gammelt bryn, før det færdige resultat kan ses.  

 

 Vigtig viden før din behandling:

Er du i tvivl om hvilken hudtype du har eller hvilken teknik du skal vælge, tilbyder vi dig en gratis konsultation inden. (varighed 15 min.) Du kan nemt booke en tid til konsultation ved at ringe/sms til klinikken på tlf. 30862030

Før din behandling må du ikke:

  • Du må ikke have fået filler / botox omkring området min. 14 dage forinden.
  • Knopper, psoriasis, acne eller andet i brynet.
  • Undgå blodfortyndende medicin, fiskeolie og nogle former for smertestillende medicin min. 48 timer før din behandling da disse præparater er blodfortyndende. (Snak evt. med egen læge først)
  • Du må ikke være gravid eller amme.
  • Du må ikke drikke alkohol eller indtage nogen former for drikke med koffein i 24 timer inden.
  • Være i medicinsk behandling for acne, eller andre betændelsestilstande.
  • Du må ikke bruge olieholdige produkter (Serum til ansigtet, brynserum mm) 14 dage optil behandlingen, da dette kan danne en hinde på huden. 
  • Lider du af nogle allergier eller sygdomme, eller har du gammel permanent makeup eller ar i brynet, skal du kontakte din behandler før du booker tid, da evt. en gratis konsultation kan være nødvendigt.

 

Behandlingsforløbet: 

Inden behandlingen kan starte skal du have udfyldt sundheds dokumenter som du får udleveret i klinikken ved ankomst, sammen med en plejevejleding og aftercare creme du efterfølgende skal pleje med. Din behandler vil sætte dig grundigt ind i plejen før du forlader klinikken.

Herefter vil behandleren kort snakke med dig om evt. ønsker og forventninger, herefter vil opmåling og optegning finde sted og du vil blive bedt om at godkende optegningen og give din mening til kende inden behandlingen kan fortsætte. Såfremt at der er lidt rettelser ifht. dine ønsker, vil disse blive foretaget og du vil blive bedt om at godkende igen. Behandlingen påbegyndes først når du har godkendt formen og du og behandleren er enige om, at det er den rette form til dig, taget din ansigtsform og knoglestruktur i betragtning.
Herefter påbegyndes selve proceduren, behandleren vil fortælle dig forløbet inden start samt påføre bedøvelsescreme så snart det er muligt i behandlingen.

Man kan opleve let rødme i et par timer efter behandlingen, og lettere hævelse samt ømhed i de første par dage. (Dette er som reglen kun de sarte hudtyper der oplever dette.) Farven vil oftest fremstå mørk og markant lige efter, dette er helt normalt. Dette skyldes ganske enkelt helingsprocessen og oxidering af farven samt at der dannes en sårskorpe på området. Af disse årsager, kan man heller ikke vurdere det endelige resultat på dette tidspunkt og man er således nødsaget til at væbne sig med tålmodighed og undlade at “panikke” over den mørke farve og blot lade helingsprocessen ske i det tempo, som er naturligt.

Den første uge efter behandlingen skal det behandlede område plejes med den creme du har fået udleveret af din behandler. 

Nye behandlinger tager ca. 2,5 time fra du kommer til du er færdig, efterbehandlinger og opfyldninger tager ca. 1,5 time. 

  • Farven kan være ekstremt mørk i de første 5 til 7 dage efter behandlingen. 7 dage senere, mister farven 40 til 50% af dens intensitet. Hvis du mener, farven er for mørk, skal du IKKE på nogen måde forsøge, at fjerne det selv. Men tålmodigt vente, så farven kan falme på egen hånd.
  • Efter ca. 4-10 dage vil sårskorpen gradvist falde af i små flager og farven kan, på dette tidspunkt, se en smule transparent og lys ud. Nogle tror fejlagtigt, at der ingen farve er tilbage på dette stadie af helingsprocessen. Dette skyldes, som regel at huden er helt ny og derfor en smule lyserød. Huden skal herefter have tid til at “bygge sig op” til normal tykkelse igen, nøjagtig ligesom når et almindeligt sår heler og skorpen falder af, så er huden også en anden farve (lyserød), indtil huden er helt færdig med at hele og ligesom ved almindelige sår, så er det vigtigt at man ikke piller i det og/eller hiver sårflagerne af, da dette kan resultere i, at man hiver farven med ud og i værste fald kan man være uheldig at danne arvæv. Den komplette heling af huden er ca. 28-45 dage afhængig af hudtype, helbred, livsstil og alder og først herefter vil den endelige farve være synlig og det er samtidig også først her, man kan vurdere hvor man har mistet farve, hvor meget farve der er forsvundet og hvor der skal fyldes mere farve på. Det er af afgørende betydning, at du som kunde, forstår at en behandling med Permanent Makeup ALTID er en proces som kræver minimum 2 behandlinger og det er derfor påkrævet at man får foretaget en efterfølgende behandling 4-6 uger efter den oprindelige behandling.
  • Aftercare udgør 70% af behandlingens succes. Her er det vigtigt, at man lytter til behandlerens vejledning, hvis du ikke gør, så kan du miste op til 80% af din nydeponerede farve, vask af bryn og anvendelse af den medfølgende creme er af meget stor betydning. Overholder du ikke aftercare eller dine efterbehandlinger, vil resultatet fremstå ufærdigt og ikke optimalt.

Helingsproces:

Når man deponerer pigment i huden, reagerer immunforsvaret ved, at registrere pigmentet som et fremmedlegeme, og som i sikkert ved, vil kroppen altid prøve, at udskille det fra kroppen som ikke “hører til”, derfor vil du miste noget af farven, det er fuldstændig individuelt, hvor meget hver enkelt mister af farve, fordi vi som mennesker er, individuelle.

Immunforsvaret har ikke OCD eller et system, hvor det smider nøjagtig samme mængde farve på hvert enkelt bryn, derfor kan bryn se forskellige ud i ophelingsfasen, og derfor skal du have efterbehandlinger.

  • Man kan ikke rette i permanent makeup før epidemis er helet (4-6 uger) gør man det, risikerer man arvæv, og at man ødelægger det pigment der allerede er deponeret.

Der er derfor ingen grund til panik, når du heler.
Din krop dikterer forløbet, som ethvert andet indgreb.

 

Bagom LI PIGMENTS: 
Hvad er unikt ved LI pigments? Hvorfor leverer de langt bedre resultater end mange andre og hvorfor ændrer de ikke farve med tiden?
 
En del af det har at gøre med fremstillingsprocesserne: måden hvorpå pigmentet er lavet, blandet, nedbrudt, og sammensmeltet. De koncentrerede niveauer og kvaliteten af pigment pulveret og vigtigst af alt, deres unikke patenterede fusionsmetode af det rå pigment.
 
Derudover var det, tilbage I 1992, erkendelsen af behovet for, ikke kun sikre pigmenter, der forblev I huden og således havde en god holdbarhed, men også behovet for pigmenter, der ville holde sig tro mod dets farve over tid, og ikke ændre farve, som førte til udviklingen af det, vi idag, kender som LI pigments. 
Producenten bag Li Pigments indså nemlig, at med et par enkle formel ændringer og en unik blandings proces, havde de udviklet en pigment linje, der ville levere resultater langt bedre end andre pigmenter på markedet.
Li Pigmenter introducerede således”Fusion Teknologi” til industrien tilbage i 1992 og revolutionerede hermed permanent makeup industrien.
 
Eftersom at Li Pigments udførte dette bemærkelsesværdige resultat i pigmenternes ydeevne, udviklede de videre på konceptet og perfektionerede pigmenterne og lancerede herefter deres egen pigment linje.
Som således så dagens lys I 1998, en linje som var skabt med denne unikke process -at sammensmelte ingredienser til naturlig langtidsholdbare ægte farver.
 
Darlene Story, ejer og udvikler af Li Pigmenter er således en genial pigment producent og med skabelsen af Aqua og Velvet serien blev disse hendes eneste og primære fokus.
Aqua & Velvet har eksisteret i 18 år nu. Hun har således haft 18 år til at finpudse og udvikle denne pigment linje, til hvad den er i dag.
Hun er kompromisløs, konsekvent og innovativ I sin tilgang til fortsat at lære nye måder at forbedre og udvikle linjen og anvender altid de nyeste teknologier, hvis der laves ændringer eller tilføjelser til Aqua & Velvet linjen.
Hver eneste pigment / farve formulering er således unikke og eksklusivt designet til Aqua & Velvet.
 
 
SIKKERHED:
Li pigments mangeårige forskning og udvikling, kombineret med deres grundige testlaboratorier har resulteret i en enestående linje af sikre, kosmetiske pigmenter til brug ved permanent makeup.
Alle LI produkter betragtes desuden som 100% sikre at anvende, og der har ikke været nogen rapporter som angiver andet, siden starten, for mere end 20 år siden.
LI pigments opfylder naturligvis samtlige krav og restriktioner indenfor EU direktiverne på området og vil fortsætte med at tilpasse sig efter enhver ændring eller tilpasning af gældende regler.

Åbningstider
Mandag:    10:00-1800
Tirsdag:    10:00-1800
Onsdag:    10:00-1800
Torsdag:    10:00-1800
Fredag:    10:00-1800
Lørdag:    Efter aftale
Søndag:    Lukket
Firma Oplysninger
All About Beauty
Kalundborgvej 123, 4300 Holbæk
Telefon: 30862030
CVR: 33889321
Find vej
Vi er lette at finde, uanset om du kommer i bil eller med det offentlige.
Med bus & tog, er der ca. 2 minutters gang til klinikken fra stationen.
Kommer du i bil, ligger vi ca. 5 minutter fra afkørslen.

Vi har gratis parkering i gården

Sikker Betaling
Betal sikkert og nemt med:
Dankort
Dankort
Viabill
Mobilepay